Torsdag, 19. Januar 2017

Helligtrekonger-fest i Ukraine

Skrevet af 
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
En våge, der blev huget i isen på Mokrie Yaly floden i Donetsk-regionen for Helligtrekonger-fest i 2015. Man skal nedsænke sig tre gange i det iskolde vand. En våge, der blev huget i isen på Mokrie Yaly floden i Donetsk-regionen for Helligtrekonger-fest i 2015. Man skal nedsænke sig tre gange i det iskolde vand. Foto: Oleksandr Yanykh.

Helligtrekonger – den tredje og sidste store fest i julens og nytårets cyklus. Blandt folk kaldes den Jordan eller Dåb.

Festen kom til Ukraine sammen med kristendommen og fik en af de største hæderspladser blandt det ukrainske folks traditioner. Ortodokse og græske katolikker fejrer den 19. januar (Jesu dåb, red.), så det falder sammen med Helligtrekonger.

Helligtrekonger

Festen er forbundet med Jesus' dåb. Da Jesus nåede 30 år, modtog han dåben fra Johannes Døberen i Jordanfloden. Og da han gik til kysten, hørte han fra himlen Gud Fader, som kaldte Jesus sin Søn. Og til Kristus kom Helligånden i form af en due. Festen har også et andet navn – Helligtrekonger. De troende mener, at det bekræfter den hellige Treenigheds sakramente. På denne dag, ifølge kristen lære, dukkede Gud op i tre personer: Gud Fader – i stemmen, Guds Søns – i kødet, Helligånden –  i form af en due.

Det har længe været sådan, at bønderne troede, at ved midnat på tærsklen til Dåb (det ukrainske navn for den 19. januar – Jesu dåbsdag, red.) er vandet i alle vandområder uroligt. Der var engang nogle modige mænd, der gik til floden om natten for at observere dette fænomen, men vandet på dette tidspunkt var naturligvis dækket af is, og hvad der under isen skete, forblev ukendt. Men hentes vandet ved midnat, har det helbredende virkning. «Erfarne» bønder gemte det bag ikoner i tilfælde af skade eller alvorlig sygdom.

En uge før festen lavede unge mænd et hul i den isdækkede flod og savede et stort kors ud af isen, satte det ved siden af is-hullet og hældte det over med saft af rødbede, der farvede det rødt. I nærheden af korset konstrueredes en trone af is. Alt dette blev dekoreret med en buegang lavet af gran- eller fyrgrene for at lave en «kongeport».

Iskoldt vand

Morgengudstjeneste fandt sted i kirken. Herefter gik de alle i procession til korset ved floden. Forrest blev båret et trækors og kirkelige bannere. Efter en kort tjeneste dyppede præsten et kors i hullet. Når vandet blev velsignet, kom folk og hentede vand fra hullet i deres husgeråd, og de mest modige drenge svømmede.

Alle, der kom til «Jordan» – nogle på hest, andre i slæde – hentede vand i spande og vandede hestene, så de skulle være stærke og undgå sygdom. Siden oldtiden har kirken betragter det jordanske vand som en stor helligdom. Vandet holdt hele året. Interessant nok har det magt til at helbrede krop og sjæl. Også huse sprøjtes med det, for at undgå enhver ulykke. Alle ved, at helliggjort jordansk vand kan opbevares i lang tid og slet ikke forringes.

Efter velsignelse af vandet vendte folk tilbage til deres hjem. Boligen, gården, laden og kvæget blev sprøjtet med det sunde vand. Efter at have klaret dette ritual, satte faderen sig til bords og efter ham også hele familien. Først drak de det hellige vand, derefter spiste de. Om dagen løb pigerne til floden for at hente vand fra hullet. De hældte vandet i en stor skål og satte på bunden et bundt af kvalkved eller en halskæde og vaskede ansigterne – til de var smukke.

Vask mig fra alt nød

På Dåb-festen, når man mødes på gaden, eller vågner op om morgenen, sagde de ukrainske forfædre: «Kristus er døbt!» og folket svarede: «I floden Jordan!» Fra gammel tid troede folk, at vand og ild er grundlaget for al jordisk liv. Derfor har helliggørelse af vand i umindelige tider fået stor opmærksomhed. Ukrainske healere vidste også, hvordan man «maner med vand».

Efter denne fest bliver det mindre koldt. Derfor siger folk: «Om det knagfryser eller ej, vi har allerede passeret Dåb». Hvis folk så, at himlen denne dag var overskyet, så ville alt hvede vokse godt. Hvis det kun var i øst – ville rug vokse godt, i syd – hirse, i nord – boghvede. Skyfrit og koldt vejr på Helligtrekonger viste, at sommeren ville blive tør, men overskyet og snevejr forudsagde en sprudlende høst. Hvis der var stjerneklar nat, blev der god høst for nødder og bær. Hvis træerne på Dåb blev dækket af rim, skulle man om foråret på den tilsvarende ugedag så vårhvede.

Den næste dag vendte folk tilbage til normal arbejdsrytme og fejrede festen for Johannes Døberen. De gav resterne af maden fra ritualerne til dyrene og planlagde de huslige pligter. Efter Jordan kom et par uger, hvor de spiste kød. I denne periode havde man stadigvæk lov til at fejre bryllup og synge sange. Men så kom den strenge faste.

Oversættelse af Olena Yanykh

Læst 1904 gange Senest ændret Fredag, 16. Februar 2018

Made by Amaze Studio Team